Trykfaldssyge kaldes også Dykkersyge (på engelsk decompression sickness eller DCS) og er en af to typer skader, man kan få under eller efter dykning. Den anden type skade hedder trykskade (barotraume).
Årsagen til skaderne er, at det tryk, som omgiver kroppen, ændrer sig under vand. Indåndingsluften fra både naturlig luft og dykkerflasker indeholder nitrogen (kvælstof). Når dykkere indånder nitrogen under højt tryk ved dybe dyk, optager kroppen store mængder af denne luftart. Ved opstigningen tager det lang tid at frigive nitrogenet fra kroppen via lungerne. Hvis dykkeren stiger for hurtigt op, kan der dannes bobler af nitrogen i blodet, muskler, led, hud, lunger, rygmarv, hjerne og andre organer. Det giver det, man kalder dykkersyge.
Behandlingen af dykkersyge kommer an på, hvor alvorligt ramt dykkeren er.
Bevidstløse personer skal modtage almindelig førstehjælpsbehandling. Det vil sige, at man lægger personen i sideleje, sørger for frie luftveje, eventuelt giver mund-til-mund-metode og hjertemassage. Sørg for at tørre den tilskadekomne for at undgå nedkøling. Hvis muligt gives behandling med 100% ilt.
Ved alvorlig dykkersyge er det nødvendigt med trykkammerbehandling (hyperbar iltbehandling). Personen placeres i et kammer, hvor man øger trykket, så det svarer til dykning i ca. 18 meters dybde. Herefter mindsker man langsomt trykket, så det svarer til en langsom opstigning.